Spar Nord på besøg i Rebild Husflid og at se om det sponserede værktøj virker

ØSTER HORNUM: Det værktøj til trædrejning Rebild Husflid for næsten et år siden fik doneret af Spar Nord Fonden fungerer efter hensigten.

Det har privatkundechef Jan Hansen fra Spar Nord i Støvring forvisset sig om.

På grund af ombygning af husflidsskolen i Øster Hornum, har det ikke været muligt at invitere repræsentanter for fonden på besøg, så man kunne se, hvad penge var blevet brugt til. Men nu har det kunnet lade sig gøre, og Jan Hansen har været på besøg for at se værktøjet og trædrejebænkene i funktion.

Efter en rundvisning og over en kop kaffe takkede foreningens formand Gunnar Pedersen for donationen, som officielt blev overrakt ham, og han udtrykte sin glæde over at være blevet betænkt af fonden. Som han også sagde, så er der brug for meget værktøj til de mange hold i trædrejning, som skolen har. Ligeledes udtrykte han håbet om, at repræsentanter for fonden ville komme forbi den kommende udstilling i Stubhuset 30. og 31. marts, når elevernes arbejder bliver udstillet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...