Så nærmer tiden sig for den populære oktoberfest i Godthåb Forsamlingshuset. I år er festen dog rykket til 3. november. Privatfoto

Den populære fest er skubbet lidt på grund af tæt udlejning af forsamlingshuset

GODTHÅB: Godthåb Forsamlingshus har nu i seks år været ramme om en oktoberfest for alle i omegnen, og i år er festen lørdag 3. november. Hvert år har cirka 150 udklædte og feststemte kvinder og mænd givet sig selv og hinanden lov til at give den fuld gas med danselege, fyldte ølglas, syng-med-sange og tyrolermusik af bedste styrke fra Alburger Tiroler med købmandens førstemand Martin i spidsen. I det hele taget bliver der givet gas fra første sekund, og alle har en sjov aften, som byen altid taler om bagefter.

En hel flok frivillige under forsamlingshusets vinger arbejder i dagevis på at pynte op og gøre klar til de mange gæster. Udsmykning, borddækning, aftaler og gøre barer klar til den gode øl i hanerne, og så skal oktoberfestmaden også hentes hjem.

Billetsalget har været i gang nogle uger, da Godthaab Borgerforenings medlemmer har haft mulighed for forkøb via deres medlemskab. Her er langt over halvdelen af billetterne solgte, og nu ligger resten i salg hos Mette Min Købmand i Godthåb, der som altid støtter det frivillige arbejde ved at stå for det offentlige billetsalg. Alle både fra Guldbæk, Ellidshøj, Sønderholm, Ø. Hornum, Skalborg og Svenstrup er også meget velkomne til den sjove aften.

Mange køber billetter i "klumper" for at være sammen med naboer, venner, familie eller andre, der vil have en fest, så derfor er det også muligt ved køb at bede om at blive sat sammen. Den klarer folkene bag oktoberfesten også.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...