14 rækkehuse opføres i Sandgraven i Øster Hornum

ØSTER HORNUM: Kuben har på vegne af Boligselskabet Nordjylland fremsendt en anmodning om godkendelse af Skema A for opførelse af 14 familieboliger i Sandgraven i Øster Hornum til Rebild Kommune.

Rebild Byråd har nu godkendt Skema A for projektet, der omfatter 14 tæt/lave boliger i en etage. Seks boliger bliver 70 kvm store og otte boliger bliver 85 kvm store.

Boligerne opføres som rækkehuse med to-fire boliger i hver række.

Den samlede anskaffelsessum for projektet udgør 22.044.000 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...