Hver morgen mødes en gruppe kvinder for at gå en tur sammen

DALL VILLABY: Alle hverdage mødes en gruppe morgenfriske damer på hjørnet af Dallvej og Snedronningens vej i Dall Villaby. Det har de gjort i omkring 20 år. Turen går som regel via Finstrupgaard til City Syd og retur til Dall Villaby, en frisk tur på en lille times tid.

Gruppen kaldet ”Morgenfruerne” består primært af efterlønnere og pensionister. Da de var flest, var de 10 - 12 stykker med på de daglige ture. På dagen var de fem.

Vejret har ingen indflydelse på om der bliver gået eller ikke, det er påklædningen der er vigtigst og så naturligvis den gule sikkerhedsvest.

Alle kan deltage; man møder bare op, og lyder en tur på en time helt uoverkommelig, så findes der kortere ture. Når dagens vandring er gennemført forsvinder damer – med nye kræfter – hjem til dagens arbejde.

Som sagt er du interesseret, så mød op på hjørnet af Dallvej og Snedronningens vej en hverdag kl. 8.00. Bor du ikke i Dall Villaby eller har du ikke mulighed for at deltage hver dag, så er du også meget velkommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...