Generalforsamling i Lokalhistorisk forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne byder også på foredrag med Arne Christensen

FREJLEV: Når Lokalhistorisk forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne holder generalforsamling tirsdag 12. februar, kommer snakken blandt andet til at dreje sig om mejeridrift.

Efter afvikling af den ordinære generalforsamling, vil bestyrelsen nemlig give ordet til Arne Christensen, Løkken, som er af ejerne af Drastrup Mejeri Sigrid og Sigurd Christensen.

Arne Christensen har det meste af sit liv beskæftiget sig med mælk og mejeri, og han vil se tilbage på, hvordan forarbejdningen af konsummælken foregik i forgangne tider. Først med produktion af mælk i mælkeflasker, senere i de mere moderne plastikposer, for til slut at ende op med mælk i mælkekartoner, som vi kender det i dag.

- Foreningens bestyrelse ser frem til, at det bliver en hyggelig aften, hvor den lokale historiefortælling igen vil være i centrum – og bestyrelsen glæder sig til at orientere medlemmerne om status på det lokalhistoriske arbejde i det forgangne år, siger Karen Hansen, som er foreningens sekretær.

Generalforsamlingen og beretningen om mejeridrift foregår i Frejlev Kirkecenter, Verdisvej 4, tirsdag 12. februar kl. 19.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...