Juleaftensdag er der hyggefodbold for alle U10-U17 SGIF’ere, og venner, familie og kærester kan også være med

SVENSTRUP: SGIF-fodbold har vækket en 8-10 gammel tradition til live - julefodbold. Mads Høj Jensen fortæller, at den primære årsag til, at julefodbolden vender tilbage, er den nye kunstgræsbane, hvor man kan spille året rundt og i al slags vejr.

Det er Hans Peter Rytter og Mads Høj Jensen, der juleaftensdag den 24. december kl. 10-12 indbyder alle unge U10 – U17 SGIF’ere, både piger og drenge, til frisk gang hyggefodbold. Venner, kærester, fætre og kusiner er også meget velkomne.

Alle, der medbringer en gave til 20 kroner kan deltage i straffesparkkonkurrencen. Den, der scorer først, får lov at vælge den første gave, og sådan fortsættes til alle har fået en gave.

De to trænere ser frem til, at der dukker mellem 30 og 50 friske unge spillere op, som får gælde af mødes og spille på kryds og tværs af årgange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...