Sygdom har gjort Erling Buss usikker på benene, men en trehjulet elcykel ør ham mobil

GULDBÆK: Gårdejer Erling Buus i Guldbæk vil gerne fortælle om og anbefale sin uundværlige følgesvend gennem det sidste år: Den trehjulede elcykel, der har en Mercedes-stjerne som ekstraudstyr.

Årsagen til at Erling Buus har brug for trehjulet elcyklen er en svækket balanceevne efter en operation, så mobiliteten foregår enten med to stokke, på elcykel, traktor eller i bilen.

Erling Buus blev ved en tilfældighed opmærksom på, at der fandtes eldrevne cykler med mere end to hjul. Først prøvede han én med fire hjul, men det var en værre væltepeter. – Den med tre hjul viste sig helt perfekt til at køre overalt på ejendommen i marken og i skoven, også i stald og lade er den trehjulede et effektiv transportmiddel. Vi så bl.a. Erling Buus køre rundt i stalden og fodrede sine mange store kreaturer.

Erling Buus går ikke på jagt - nej kan kører på jagt!

Ture til Svenstrup eller Støvring tilbagelægges i fin stil på én opladning, jeg vil hellere køre på min elcykel end i bilen, fortæller Erling Buus.

Alt er dog ikke lykke, idet Erling Buus er væltet et par gange, men heldigvis uden at komme til skade. Cyklen er også knækket sammen et par gange. Trods dette har den tilfredse cyklist kørt ikke mindre end 5000 km siden december 2017.

Erling Buus er overmåde tilfreds med sin handicapcykel og anbefaler et sådant køretøj til alle der ikke magter en tohjulet.

– Jeg kommer overalt, får masser af frisk luft og snakker med en masse mennesker slutter Erling Buus sin anbefaling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...