Foredrag på Trekanten om hvad der sker i os, når vi er forelskede

AALBORG ØST: Udfordringerne ved at finde den eneste ene kan man blive klogere på, når forfatter og foredragsholder Jakob Olrik optræder i kulturhuset Trekanten onsdag 13. marts.

Han vil give et indblik i, hvad der egentlig sker, når vi forelsker os og søger efter kærligheden.

- Jeg har talt med hundredevis af kvinder på mine turneer, og der et spørgsmål, der dukkede op igen og igen: ”Hvordan finder jeg/holder fast i den eneste ene! Ham som jeg kan elske, og som elsker mig?” Det har gjort mig nysgerrig på vores forventninger til hinanden og vores længsel, og jeg har i årevis dykket ned i dette emne, og nu lavet dette unikke show om kærlighed, forventninger, frygt og længsel, siger Jakob Olrik og håber at han med foredraget, kan skabe en oplevelse for danskerne, der giver mere fællesskab, flere lykkesus, mere sex og ikke mindst, mere kærlighed.

Ifølge Jakob Olrik er der nemlig noget helt fundamentalt vi danskere har glemt, når det kommer til det store spørgsmål om den eneste ene: At vi skal arbejde for kærligheden. Også selvom vi er sammen med den rette. For det betyder ikke, at alt er rosenrødt hele livet. Når vi tror på den myte, som blandt andet fortælles i Hollywood film, så har vi kurs mod skuffelser og mod at blive ulykkelige.

Efter de seneste fem år at have turneret Danmark tynd med det populære foredrag ”Kvinde, kend din mand”, lover Jakob Olrik et helt nye show, hvor der bliver noget som både romantikeren, og skeptikeren, kan tage med hjem i håndtasken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...