Fremgang i medlemstallet på på mere end 20 procent til nu 350 spillere

SKALBORG: En fremgang i medlemstallet på på mere end 20 procent til nu 350 spillere siger ikke så lidt om situationen i fodboldafdelingen i Skalborg Sports Klub.

Derfor var der masser af optimisme da formander Claus Jensen aflagde formandsberetning på generalforsamlingen.

- Det understreger at Skalborg som klub er lykkes med sin målsætning om at være et sted hvor alle føler sig velkomne: børne-, ungdoms- og seniorspillere, mænd og kvinder, handicappede m.fl. Bare man vil fodbolden, det sociale fællesskab og hinanden så er der plads i Skalborg, sagde Claus Jensen-

Seniorerne rykkede op i serie 2. Blandt ungdomspillerne er der også fremgang. Det er lykkedes at fastholde og udbygge de flere årgange og det samme er tilfældet for de mindste spillere. Opskriften har været masser af muligheder for at spille fodbold, et forholdsvis lavt kontingent, løbende uddannelse af trænere og sociale aktiviteter udover fodbolden – biografturen, overnatning i hallen, fællesspisningen i klubhuset, E-sportsturneringer m.m.

Special Olympics

Til marts tager flere af klubbens Special Olympics-spillere, trænere og frivillige til World Games i Abu Dhabi hvor de skal spille Unified fodbold. Unified fodbold er hvor halvdelen af spillerne er med et udviklingshandicap (atleter) og den anden halvdel af spillerne ikke har noget handicap (partnere).

- Det bliver en fantastisk tur, som understreger hvilke muligheder der er for alle i Skalborg. Og 14. - 16. juni afholder klubben forbundsmesterskaber for Special Olympics International i Danmark. Der kommer 400 spillere og 50 frivillige. Der skal spilles mere end 70 kampe i weekenden, så det bliver nogle fantastiske dage, der sætter en tyk streg under at fodbold i Skalborg er for alle, siger Allan Nielsen, der er ansvarlig for arrangementet.

På tværs af årgange

I juli sender klubben to hold (U13 og U15) afsted til Gothia Cup i Sverige. Klubben har en målsætning om, at alle uanset pengepungens størrelse skal have mulighed for at deltage i disse udlandsture og det lykkes med hjælp fra støtteforening, sponsorer og frivilligt arbejde.

Klubben holder også fast i traditionen med Store Kampdag, hvor alle klubbens hold har hjemmekampe, og der bliver tændt op i grillen, skruet op for musikken og hoppeborge, popcorn og slush-ice m.m. De foregående år har det været en kæmpe succes og som ansvarlig for arrangementet fortæller Mark Russell:

- Store Kampdag styrker fællesskabet i klubben på tværs af alle årgange. Desuden kan forældre og bedsteforældre få et indblik i børnenes og børnebørnenes fodbold, siger Mark Russel, der bliver suppleret af formanden Claus Jensen:

- Så der kommer til at ske rigtig mange ting omkring fodbolden i Skalborg. Og når en klub vokser som SSK fodbold gør det, stilles der større krav til trænere, ledere og frivillige. Flere spillere, kampe og arrangementer kræver mere koordinering og flere økonomiske midler. Derfor forsætter den nye bestyrelsen arbejdet med at styrke organiseringen af klubben. Målsætningen er, at det skal være endnu nemmere at være frivilig i klubben, det skal være endnu mere attraktivt at sponsorerer fodbolden og vores træner skal have endnu bedre muligheder for at dygtiggøre sig.

- Vi tager små skridt i SSK, men mange af dem. Vi tror ikke på store forkromede strategiplaner, som kun fungerer på papiret. Det skal virke i praksis og give værdi for medlemmerne i klubben, og om et år har vi forhåbentligt rundet 400 medlemmer i fodboldafdelingen i SSK, slutter Claus Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...