Eksperter fra kæledyrsforeninger giver gode råd

SKALBORG: Kæledyr er mere end velkommen i Plantorama i City Syd søndag 10. februar. Da har man Dyrenes Dag fra kl. 9.

Da står eksperter fra forskellige dyreforeninger klar til at give de bedste tips og tricks til dit kæledyr, og klokken 14.00-16.00 vil en fotograf være på plads til at forevige dagen.

- Gode råd er ikke det eneste, vi tilbyder til Dyrenes Dag. Vi stiller også en professionel fotograf til rådighed, som kan forevige et magisk øjeblik mellem dig og dit kæledyr – og det er naturligvis gratis, siger Henrik Christiansen, der er centerchef i Plantorama i Aalborg

Til Dyrenes Dag i Plantorama på Fiskene kommer der eksperter fra Jydsk Racekatte Klub, Dansk Hamster Forening, Jammerbugt Fugleforening, Dansk Marsvin Forening, Dansk Marsvin Klub, Royal Canin, Danmarks Civile Hundeførerforening, Trygfondens Besøgshunde, Welsh Corgi Klubben, Aalborg Akvarieforening og Gekkoriget. Og har man ikke selv et kæledyr ved hånden, medbringer foreningerne også levende dyr, så nysgerrige børn og voksne også får mulighed for at se og klappe.

I samme weekend inviterer Plantorama i Aalborg også til orkidémarked, hvor Dansk Orchide Klub viser, hvordan orkidéer bedst plejes og passes. Til markedet, der løber af stablen både lørdag 9. og søndag 10. februar, demonstrerer Dansk Orchide Klub, hvordan de specielle orkidéer omplantes, og giver råd til, hvordan de dyrkes bedst.

- Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og lære noget om, hvad der får orkidéerne til at trives. Og bliver interessen for alvor vakt, kan man få en orkidé med hjem ganske gratis, hvis man melder sig ind i Dansk Orchide Klub, fortæller Jan Hrolv Larsen, der er formand for Dansk Orchide Klub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...