Med fire år i regionsrådet og otte år i kommunalpolitik har Allan Busk sammenlagt brugt 12 år på politik, når han stopper 31. december 2021. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Genopstiller ikke til næste kommunalvalg

REBILD: Trods 1776 personlige stemmer ved sidste kommunalvalg i november 2017 og dermed rekorden blandt de 25 medlemmer af byrådet, så har Allan Busk nu beslutte at stoppe i Rebild Byråd, når denne valgperiode slutter.

Det meddeler han i en officiel pressemeddelelse.

- Jeg har i forvejen et meget krævende job som formand for 3F Aalborg, som er den største afdeling i Danmark, og sidder også i hovedbestyrelsen for 3F, hvilket helt naturligt betyder to til tre daglange møder hver måned i København med overnatninger. Det kræver alt sammen langt mere end et normalt job, og de sidste mange år har jeg arbejdet mere end 15-16 timer i døgnet. De mange hårde kampe har sat sine spor, og jeg kan godt mærke i kroppen, at jeg ikke er 25 år mere. Det holder ikke i længden og sætter sine spor også på det sociale liv og familielivet, hvor der gennem årerne er trukket kæmpe veksler på min hustru. Så for nu må det være godt, og derfor vælger jeg at holde en pause,forklarer Allan Busk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...