Vedligeholder Guldbækstien Frivillige svinger leer og hækkeklippere

0
Lars Bang Jensen og Jørgen Balslev Hansen i gang med rydningen. Foto: Gert Madsen
Guldbækstien, der løber gennem et unikt naturområde mellem Godthåb og Svenstrup, er fremkommelig, blandt andet på grund af frivilliges indsats fra Grøn Gruppe under Svenstrup Samråd.

For 10 år siden indgik Svenstrup Samråd en partnerskabsaftale med Aalborg Kommune omkring etablering af Guldbækstien i forbindelse med naturgenopretning af Guldbækken og møllesøerne. Projekterne er for længst er gennemført og fint integreret i området. I partnerskabsaftalen indgik en aftale om, at Grøn Gruppe holder stien farbar fra p-pladsen ved Langdyssen og øst på – ud over mosen – og frem til henholdsvis Øster Møllevej og Svenstrup Skolevej.

Også i år har Jørgen Balslev Hansen, Gert Madsen og Lars Bang Jensen svunget leer, hækkeklipper og buskryder for at gøre det unikke naturområde tilgængelig for deres medborgere. Tidligere år har de haft hjælp af en mand med buskrydder fra fra det sociale bofællesskab Svenstrupgård, hvilket der dog ikke var mulighed for i år. Aalborg Kommune har opsyn med den resterende del af Guldbækstien.

Guldbækstien er en fem km lang trampesti langs Guldbækken fra Ridemands Møllesø i Godthåb til Dall Møllevej øst for Svenstrup. Fra Dall Møllevej har stien forbindelse med Østerådalstien til Aalborg Centrum. Fra Godthåb er der via Bjergbanestien – lokal cykelrute 700 – forbindelse til Nibe.

På adressen www://kortlink.dk/uf38 findes en folder med kort over Guldbækstiens forløb. Heri fortælles også om landskabet, vandmøllerne, vandkraft, planterne, dyrelivet og Svanemølleparkens renovering.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close