Svenstrupkoret nedlægges

0
Svenstrupkoret er blevet nedlagt, og de fleste sangere har i stedet meldt sig ind i koret Vokalisterne, som holder til i Skalborg. Privatfoto
På en ekstraordinær generalforsamling 2. oktober blev det besluttet at nedlægge Svenstrupkoret. Trods ihærdige anstrengelser fra formandens side lykkedes det ikke at finde en afløser for korleder Helena Clausen. Da koret heller ikke har haft større held med at lokke nye medlemmer til, har man set sig nødsaget til at nedlægge koret.

Svenstrupkoret har eksisteret siden 1977 og har således haft 40 års jubilæum i år. Det har derfor ikke været nogen nem beslutning at tage at nedlægge koret.

Svenstrupkoret har haft et godt samarbejde med både Godthåb og Svenstrup Kirke, og det er med beklagelse, at dette nu ophører. Koret vil gerne sige tak for både samarbejde og husly.

De fleste af korets medlemmer har valgt at melde sig ind i koret Vokalisterne, som holder til i Skalborg. Så stemmerne vil fortsat blive rørt, og det gode fællesskab fortsætter.

– Vi siger tak til dem, der har støttet os og overværet vores koncerter, og opfordrer til, at holde øje med Vokalisterne, som de fleste af os nu er en del af, lyder det fra koret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close