Suveræne Mathias

0
Mathias Bak, i rød tricot, vandt i første runde suverænt 8-0 over fraskmanden Loïc Samen
Thors landsholdbryder Mathias Bak vandt sin klasse 98 kg., suverænt ved United World Wrestling stævnet Aarhus Open, der er et af Danmarks stærkeste brydestævner med deltagere fra 14 forskellige nationer. Mathias var i forvejen regnet blandt favoritterne i klassen i U/23-kategorien, hvilket han ikke gjorde til skamme, idet han vandt sin klasse suverænt uden at afgive et eneste point.

I første kamp mødte han den franske landsholdsbryder Loïc Samen, som han besejrede sikkert på teknisk fald med 8-0 i point. I den anden kamp imod Michael Rogers fra NKC blev det også til 8-0. I finalen mødte han Arnoldas Baranovas fra det Litauiske landshold. Det blev en lige så suveræn affære, idet litaueren tillige blev slået med 8-0. Lituaeren fik i kampen to advarsler for negativ brydning, og Mathias viste hele vejen stor dominans i den stående brydning.

Mathias er med sine 21 år i gang med sit andet år som senior, og han er tre gange nordisk mester samt en del af den danske landsholdssatsning frem mod OL i 2020. Dagens præstation imod nogle af de bedste europæiske bryderen i hans alderskategori lover godt frem mod de danske mesterskaber i april, hvor han er dobbelt forsvarende mester. Hvis alt flasker sig til DM, hvilket der lige nu er rigtig gode udsigter til, kan han se frem til at blive prøvet imod nogle af de bedste i Europa igen ved nordiske mesterskaber i maj samt U/23 EM i juni.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close