Stjernestøv på den røde løber

0
Foto: Torben Hansen
Til Dansk Melodi Grand Prix 2018 i Aalborg var den røde løber rullet ud lørdag aften, så velkendte ansigter kunne gøre deres entré på fornemste vis.

Selvom det var koldt og overskyet og enkelte snefnug faldt stille fra himlen, så skinnede stjernerne, da de ankom til Gigantium.

Hr. og Fru Grand Prix, alias Keld og Hilda Heick, var selvfølgelig på pletten for at nyde Grand Prix’et og se datteren Annette Heick i værtsrollen ved årets show.

Den tidligere vinder af Eurovision Song Contest, østrigske Conchita Wurst, var også et navn på gæstelisten og repræsenteret på den røde løber, da hun skulle optræde til showet i Gigantium.

En tidligere bagedystdeltager og børnevært, Micki Cheng, skulle også ind og se showet.

Årets Melodi Grand Prix blev i øvrigt vundet af Jonas Flodager Rasmussen, der nu skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest med vikinge-hymnen “Higher Ground”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close