Sommerferiesjov for børn i Aalborg Museum laver historiske byvandringer for børn

0
Aalborg Historiske Museum inviterer både små og store børn på skattejagt på museet hele sommeren. De små kan gå på perlejagt, de lidt større børn skal lege detektiver og hjælpe med at finde en kidnappet kommende borgmester. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Der er masser af historier for børn i Aalborg. Derfor arrangerer Aalborg Historiske Museum flere aktiviteter i sommerferien specielt tilrettelagt for børnefamilier.

Blandt andet vil museet som noget nyt arrangere byvandringer for børn, hvor en guide viser rundt til steder i byen, hvor der tidligere er sket spændende ting.

Turen går ad snævre gader, hvor der fortælles, hvordan man vaskede tøj i åen. Ved Aalborg Kloster fortælles der om drengemodstandsgruppen Churchill-klubben, der holdt til der under 2. verdenskrig. Deltagerne skal se på kalkmalerier i Budolfi Kirke og høre om, hvordan man brugte tårnet til brandudkikstårn.

Hvis det er varmt, går turen forbi et springvand eller to på vejen. Så skal der kigges på gamle renæssancehuse, hvorefter turen går ned i den mørke fangekælder på Aalborg Slot. I slotsparken bliver der tid til en lille fangeleg eller til en trilletur ned ad voldene. Og så skal deltagerne høre om spøgelser og hekse, og klappe “det gravide hus”.

Byvandringerne er for børn i alderen 5-12 år ifølge med voksne ledsagere. Turen varer en til halvanden time, og der er makimalt plads til 25 deltagere. Der er planlagt to vandringer: Onsdag 11. og onsdag 18. juli kl. 13-14.30.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close