Sognene Frejlev, Nørholm og Sønderholm fejrer deres Lokalhistoriske forening

0
Der var også aktiviteter, da foreningen fejrede sit 25 års jubilæum.
På lørdag hejses flagene, og bestyrelsen ser frem til at byde rigtig mange velkommen til 40 års jubilæumsfest i Lokalhistorisk forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne. Den tidligere annoncerede jubilæumstaler, rådmand Mads Duedahl, kunne desværre ikke komme, men 2. viceborgmester Mads Sølver Pedersen har indvilget i at starte festlighederne med manér.

Herefter vil den meget populære film, der er optaget af Sønderholm-præsten Svend Aage Reerslev i begyndelsen af 1960’erne, blive vist. Det er første gang i lokalhistorisk regi, at den vises med Anton Staun Bendtsens indtaling.

Der vil tæt ved Sønderholm skoles fællesrum være små områder, hvor der vil blive vist scrapbøger fra bl.a. Flemming Møller-Nielsens Rif-tid, der vil komme aktuel fokus på metaldetektorens hemmeligheder ved Claus Thrane, der bliver vist en masse lokale, nyere og gamle billeder på storskærm, der vil være oplæg til at skrive erindringer og store luftfotos fra slutningen af 1960’erne vil blive udstillet for nærmere at blive studeret.

Arkivet har en del fotografier, hvor håbet er, at gæsterne vil være behjælpelige med oplysninger på personerne, stederne og begivenheder.

Rammerne er sat til en lokalhistorisk interessant dag, og foreningen er vært ved lidt godt til mave og gane, og alle gæster får mulighed for at få et lille minde med fra jubilæet.

Rammerne er sat til 40 års jubilæumsfesten der afholdes lørdag den 25. marts kl. 10 -15 på Lokalhistorisk Arkiv og Sønderholm skole, Stadionvej 2. Bestyrelsen opfordrer sognenes beboere (og andre interesserede) til komme og få gode oplevelser, en jubilæumsfolder og lidt godt til mave og gane.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close