Sofiendalskolen får elever til tre 0. klasser

0
62 lokale børn, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien, har nemlig ladet sig indskrive på Sofiendalskolen. Det er børn nok til tre 0. klasser.
Stort fald i antallet af Skalborg-elever, der skrives op til privatskole

Sofiendalskolen i Skalborg får efter al sandsynlighed tre 0. klasser i det kommende skoleår.

Der var i hvert fald elever nok til de tre klasser, da børnene i skoledistriktet var blevet indskrevet til det kommende år.

62 lokale børn, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien, har nemlig ladet sig indskrive på Sofiendalskolen, kunne skoleleder Rene Knudsen meddele skolebestyrelsen.

Udover elever fra skolens eget distrikt er der også nogle få elever fra andre skoledistrikter, der har ønsket at lade sig indskrive til Sofiendalskolen.

For første gang i en længere årrække er der et stort fald i antallet af elever fra Sofiendalskolens skoledistrikt, der har ladet sig skrive op til privatskole. Kun tre børn i skoledistriktet er skrevet op til at begynde i 0. klasse på en privatskole i det kommende skoleår.

Skolebestyrelsen er tilfreds:

– Vi er meget stolte og tilfredse. Det er en stor anerkendelse til vores skoleledelse og vores lærere og pædagoger og servicemedarbejdere, der leverer en kæmpe indsats for at gives vores børn en god skolegang. Vores børn skal lære noget, og samtidig skal de have en oplevelse af, at de er en del af et fællesskab, hvor man alle er vigtige, og alle bidrager til at hver dag er en god dag, siger Kristian Andersen, som er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen.

Den flotte status på antallet af nye elever kommer samtidig med, at skolebestyrelsen behandlede den årlige kvalitetsrapport fra Aalborg Kommunes skoleforvaltning.

– Kvalitetsrapporten bekræfter os i, at man aldrig bliver færdig med at udvikle skolen. Hverken på det faglige eller på trivsel. Vi har en meget stor gruppe af børn, der scorer meget høje karakterer, men samtidig også en gruppe af børn, som vi skal have endnu bedre fat i for at sikre, at de også får de færdigheder, de har brug for, for at kunne tage sig en uddannelse og få plads på fremtidens arbejdsmarked, siger Kristian Andersen.

– På Sofiendalskolen er der ikke nogen grupper, der bliver glemt. Vi er optaget af både at løfte de meget boglige og dem, der ikke er så boglige. Vi har høje forventninger til hinanden – elever, forældre, ledelse, lærere og pædagoger. Derfor er vi også en del af statsministerens skolepulje, hvor 100 skoler over de næste tre år, skal dele 500 millioner kroner til at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre, at alle elever bliver løftet i folkeskolen. Og der har Sofiendalskolens ledelse og medarbejdere lagt rigtig godt fra land med det, vi kalder “Projekt Elevløft”, siger Kristian Andersen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close