Små bamser mobber ikke

0
Hvert barn har fået sin egen lilla bamse med en personlig hilsen. Privatfoto
Børnehaven Guldklumpen og Guldbæk Friskole har tilsluttet sig Mary Fondens og Red Barnets projekt “Fri for Mobberi”. Det er et pædagogisk antimobbeprogram, som forebygger og afhjælper mobning i vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO’er og de mindste skoleklasser.

“Fri for Mobberi” består af en kuffert med råd og information til forældre og fagfolk om deres vigtige rolle i det forebyggende arbejde samt konkrete redskaber til børnene til at håndtere drillerier og mobning – for eksempel en bamse, der slet og ret hedder “Bamseven”. Børnene fra børnehaven samt 0. – 1. og 2. klasse på Guldbæk Friskole fik forleden lejlighed til at hilse på på “Bamseven” i skolens nye samlingssal.

Børnene fik læst højt af en historie om “Bamseven”, som er god til at hjælpe dem, der har det svært eller som føler sig alene. Den kan også trøste, hvis man falder på legepladsen og slår sit knæ. Efter højtlæsningen fik alle børnene hver deres egen personlige lille “Bamseven”.

– Børnene elskede fra det første øjeblik deres helt personlige “Bamseven”, og efter indvielsen gik børnene hver til sit i henholdsvis børnehave og skole, og der blev lavet et helt personligt hjem til hver enkelt bamse. Bamserne bliver flittigt brugt. Dagligt er de fremme mange gange for at kramme eller hjælpe, når noget er svært. Børnene er glade, og de voksne glæder sig til at arbejde ihærdigt med dette emne fremadrettet, som en del af vores værdigrundlag, fortæller Iben Duus Jørgensen fra børnehaven Guldklumpen og SFO’en på Guldbæk friskole.

– Vores børn er det kæreste, vi har. Vi ønsker at klæde dem på til at blive rummelige mennesker. Mennesker, der allerede fra barns ben fik udleveret nogle af de vigtigste grundsten i livet, såsom rummelighed, empati, ordentlighed, omsorg og interesse for andre, siger Iben Duus Jørgensen.

“Fri for Mobberi” er efterhånden blevet udbredt til halvdelen af Danmarks børnehaver og til mere end 40 procent af indskolingerne. Også mange vuggestuer og dagplejer har tilsluttet sig.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close