Shakespeare-klassiker i moderne udgave

0
Romeo og Julie genopsættes fra 20. til og med 22. marts på Aalborg Teaters Store Scene. Foto: Claus Søndberg
Nu er der igen mulighed for at opleve Aalborg Teaters bud på Shakespeares største klassiker, Romeo og Julie, når forestillingen genopsættes fra 20. til og med 22. marts på teatrets Store Scene.

22. marts vil det desuden være mulighed for at opleve forestillingen med engelske undertekster.

To huse, to slægter, Montague og Capulet, lige rige og stærke og lige optændt af gensidigt had fra både gammelt nag og ny strid. Begge kæmper om at udfylde det magtvakuum, som Veronas fyrste har efterladt, og kampen er voldelig og nådesløs. Der kan når som helst hældes ny benzin på det ulmende bål.

Romeo Montague er ulykkeligt småforelsket i Rosalinde, men lader sig lokke med til den fest, som Julie Capulets far holder. Julie møder Romeo, og de to unge forelsker sig op over alle ører og ud over alle grænser.

Og hvad betyder så et navn? Og kan deres kærlighed sone den uendelige strid mellem deres slægter, eller bliver de selv kvast i magtkampen.

Romeo spilles af Stanley Bakar og Julie af Nanna Skaarup Voss. Derudover medvirker Jørgen W. Larsen, Marion Reuter, Kathrine Høj Andersen, Martin Ringsmose, Lars Topp Thomsen, Christian Gade Bjerrum, Ferdinand Falsen Hiis og Sebastian Henry Aagaard-Williams.

Romeo og Julie iscenesættes af Teaterdirektør Hans Henriksen i en scenografi skabt af Markus Kramer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close