På besøg hos lokalt kaffefirma

0
Bentax ligger i den sydlige del af Svenstrup. Privatfoto
Kaffe er danskernes favoritdrik, og alle fortjener en god kop kaffe. Derfor valgte Svenstrup-Godthåb Husmoderforening i år at starte sæsonen med besøg hos det lokale kaffefirma Bentax.

Bentax er ejet af ægteparret Mette Kaarsberg og Søren Hansen, som i marts indviede deres nye flotte bygninger i Svenstrup.

Firmaet hjemkøber og sælger kaffe, kaffebønner og kaffemaskiner. De rister selv specialdyrkede kaffebønner og har desuden fuld service og vedligeholdelse på deres solgte kaffemaskiner. De er totalleverandør af højkvalitets kaffeudstyr og kaffeløsninger til erhverv, caféer og restauranter over hele landet. Firmaet har også en kaffeskole, hvor op til 25 personer ad gangen kan komme i lære som baristaer. Barista er det italienske ord for bartender og anvendes til at beskrive en professionel espresso-brygger.

– Vi fik vist og fortalt om kaffe, dens oprindelse, kvalitet og ristning, fortæller husmoderforeningen. Medlemmerne fik blandt andet at vide, at der går tre-fire år, før man kan høste kaffebønner fra en kaffeplante, og at der går cirka 5000 bønner til et kilo kaffe.

Der er stor forskel på kaffe. Der er den gode kaffe Arabica, som bliver håndplukket, og den mindre gode kaffe Robusta, som bliver maskinplukket. Desuden betyder det meget for smag og kvalitet, hvor i verden og hvor mange meter over havets overflade, kaffeplanten dyrkes.

Efter introduktionen om kaffe og en rundvisning i Bentax`s lokaler, blev de 73 kaffeinteresserede medlemmer budt på kaffe og kage.

– Det var en hyggelig afslutning på en god eftermiddag, fortæller husmoderforeningen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close