Orglet danser i Skalborg Kirke

0
Lars Ole Schmidt og Rasmus Eskesen sammen med organist Eva-Marie Kjæhr. Privatfoto
“Orglet danser”

Bag denne titel gemmer sig et sprudlende program, hvor Aalborg Symfoniorkesters ledende trompetister Lars Ole Schmidt og Rasmus Eskesen sammen med Skalborg Kirkes egen organist Eva-Marie Kjæhr kaster sig ud i et festligt program, der nok skal få smilet frem. Det sker tirsdag 18. september kl. 19.30

Rasmus Eskesen studerede hos Gorm Hovaldt fra 1999 og fra 2003-2009 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Christer Nilsson, Per Morten Bye og Karl Husum.

Har igennem årene assisteret eller været kontraktansat i Det Kgl. Kapel, Malmö Opera, DR Symfoniorkestret, Sønderjyllands Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester med flere. Yderligere studier hos Jonas Haltia 2015. Fastansat i Aalborg Symfoniorkester siden 2009 som 1. solotrompetist.

Lars Ole Schmidt studerede på Nordjysk Musikkonservatorium og vandt senere pladsen som trompetist i Prinsens Musikkorps. Efter 20 år vandt Lars Ole stillingen som 2. solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester, en stilling han stadig besidder. Lars Ole er meget brugt som solist ved bl.a. kirkekoncerter og kammermusik.

Trompeten som instrument er helt tilbage fra gamle dage blevet betragtet som en slags budbringer. Den kunne f. eks. blive brugt til at signalere til tropperne under krig, eller den kunne signalere ankomsten af en royal personlighed. Visse af de gamle funktioner hænger ved, men heldigvis bliver trompeten nu til dags brugt i alle mulige sammenhænge.

Aftenens koncert byder på musik af Bach, Vivaldi, Carl-Aage Eliasson, Christian Præstholm og Leif Martinussen.

Koncerten indgår i den igangværende kirkemusikfstival “OrgelPlus”.

Aftenens konferencier er Alice Bonde. Efter koncerten serveres et glas Asti.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close