Oliver Gatz hjem til Aalborg

0
Oliver Gatz Nielsen hjem til Aalborg. Foto: Aalborg Pirates
Efter et par sæsoner i Herning er Oliver Gatz Nielsen tilbage hos Pirates

19-årige Oliver Gatz Nielsen vender hjem til Aalborg efter et par sæsoner hos Herning Blue Fox.

Oliver har spillet U17 og U20 i Aalborg og fik sin debutkamp for Aalborg Pirates i sæsonen 2014/15, hvor Oliver debuterede som bare 17-årig.

Sæsonen efter blev det til en del mere spilletid og 45 kampe for Pirates inkl. slutspil.

– Oliver er opvokset i aalborgensisk ishockey og han kender byen og alle omkring holdet, hvilket gør det nemmere for ham, at finde ind på holdet. Han er et stort backtalent og vi er sikre på, at han kan udløse potentialet her i Aalborg, udtaler assistenttræner, Ronny Larsen.

Oliver har spillet på diverse ungdomslandshold og han har repræsenteret Danmark på højeste niveau for både U18 og U20.

Trods sine bare 19 år, så har han allerede spillet 92 kampe i den bedste danske række inkl. slutspil, hvilket er flot i den unge alder.

– Vi er stolte over, at Oliver kommer hjem til Aalborg og det er endnu et skridt i den rigtige retning i forhold til vores masterplan. Vi vil gerne have tidligere Aalborg-drenge hjem til holdet og der passer Oliver perfekt ind, udtaler administrerende direktør, Thomas Bjuring.

Kontrakten er gældende for sæsonerne 18/19 samt 19/20.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close