Oftere åbent på Støvring Museum

0
Museet holder til i den gamle højskole i Støvring. Arkivfoto: Lars Pauli
Støvring Museum på den gamle højskole i Støvring vil fremover holde åbent noget hyppigere end hidtil.

Foreløbig har museumsforeningen, der står bag museet, besluttet at holde åbent hver lørdag formiddag frem til 1. december.

Museets udstillinger fortæller om Støvrings udvikling fra landsby til stationsby – og om bl. a. vandmøllen, jernbanen, håndværk og handel.

En særlig udstilling fortæller om “Jomfru Christensen”, en kendt Støvring-personlighed fra omkring 1. verdenskrig. Der er bevaret en række personlige genstande og beklædning, som har tilhørt “Jomfru Christensen” og hendes plejeforældre. Familien købte i 1880’erne den gamle skole på Hobrovej, hvor der blev indrettet tre lejligheder, og udstillingen fortæller også interessant skolehistorie, idet den gamle skole på Hobrovej var forgængeren for Bavnebakkeskolen.

Fra den gamle skole er der bevaret en billæggerovn, og der vises samtidige skolebøger. I skabene er klargjort mapper, der fortæller om Støvring, Buderupholm, ødekirken, byens gårde osv.

Der er mapper med fotos fra Støvring, ligesom der vises film i den grønne stue.

– Alt sammen til rådighed for museets gæster, og der skulle også være kaffe på kanden, der kan nydes i Grøn Stue, lokker Niels Jørn Østergård fra Museumsforeningen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close