Ølsmagning i forsamlingshuset i Godthåb

0
Så skal der smages øl i forsamlingshuset i Godthåb. Privatfoto
Thisted Bryghus har ikke mindre end 116 år på bagen, men har i den grad fingeren på tidens ølpuls. Det vil man kunne høre om og smage, når brygmester Antoni Aagaard Madsen kommer på besøg med masser af specialøl i Godthåb forsamlingshus onsdag 9. maj kl. 18.

Traditionen tro bydes der i den grønne forårsmåned på en ølsmagning, og de seneste to år har det været med Aalborgs legendariske øl-entusiast Niels Tikjøb Olsen, og han er da også med i år, for det har den gode brygmester fra Thisted betinget sig. Men det er Thisted Brygshus’ specialøl og deres brygmester, der har hovedrollen denne herlige ølaften. Men humørbarometeret er garanteret sat højt hos de to.

Thisted Bryghus er over hele Danmark kendt for den gode og velsmagende øl, men efterhånden også deres mange specialøl, som brygmesteren Antoni hvert år finder på og fremstiller. Den økologiske specialøl er blevet ét af bryghusets særkender. Første økologisk øl blev fremstillet i 1995, og siden da er sortimentet af økologiske produkter vokset støt og er i dag en stor del af bryghusets eksistensgrundlag. Et andet særkende er den folkelige opbakning, hvor generalforsamlingen er legendarisk med over 1000 aktionærer i Thy Hallen.

Godthaab Borgerforening, der står bag arrangementet, byder også på pølsebord til at fylde op mellem de mange øl, der skal smages på. Lidt livemusik er der også sørget for til stemningen, og det hele bakkes op af Min Købmand, der hjælper til med billetsalget.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close