Nye tider i Fakta i Svenstrup

0
Fakta, Hobrovej i Svenstrup.
Der har i nogle uger været ekstra travlhed og lidt rod i Fakta på grund af modernisering. Vi har besøgt butikken og kan konstatere at der er sket store forandringer.

Souschef Sandra Christensen fortæller, at butikken nu lever op til kædens nyeste koncept, der lægger vægt på at give kunderne større madinspiration til deres indkøb. Det er gjort ved at øge kølekapaciteten til fersk kød, der nu er placeret først i butikken ved siden af den udvidede frugt & grøntafdeling som også er et af fokusområderne.

– Også dybfrost har fået mere plads og indgår i det store frost- og kølområde bagerst i butikken. Mange varer har skiftet plads og vi har forsøgt at skabe mere plads til vore kunder, siger den travle souschef.

Da vi besøgte butikken havde alle fire medarbejdere travlt med at fylde butikken op til weekendens salg og betjene kunderne.

Sandra Christensen har arbejdet i Fakta Svenstrup det sidste års tid, hvilket hun udtrykker tilfredshed med.

– Kunderne i Svenstrup er rare og flinke og heldigvis kommer der stadig flere til, specielt efter at vi moderniseret både vareudvalget og butikken, siger hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close