Ny fase på Øster Havn

0
Adm. direktør Michael Bruhn (tv) og Asger Enggaard, adm. direktør hos A. Enggaard, styrede betonkanonen, da blyrøret blev indkapslet i et hul i fundamentet.
Udvikling gør byen til et godt sted at investere for PFA

Pensionsforsikringsselskabet PFA har fået et godt øje til Aalborg, hvad angår investeringer.

Det signalerede adm. direktør Michael Bruhn, PFA Ejendomme, da han deltog i grundstensnedlæggelse på det byggeprojekt, som PFA har erhvervet af entreprenørvirksomheden A. Enggaard på Østre Havn.

– Byggeriet bliver ikke den sidste investering, PFA foretager i Aalborg, sagde Michael Bruhn, der generelt talte varmt om den udvikling, byen gennemgår.

Byggeriet på Østre havn består af et 13 etagers hus på Stjernepladsen med 95 udlejningsboliger samt et mindre erhvervslejemål i stueetagen.

Bygningen, der forventes klar til indflytning 1. november næste år, er første byggeri i det område af Østre Havn, der i januar i år blev åbnet for byggeri med byrådets godkendelse af lokalplanen for den sidste del af havnen.

Byggeriet er en del af en større ejendomshandel, som PFA Ejendomme indgik med entreprenørvirksomheden i oktober sidste år.

I alt omfatter handlen tre byggefelter på Østre Havn, hvor der samlet vil blive opført 23.000 kvadratmeter primært til boligformål. Økonomisk andrager handlen et større trecifret millionbeløb.

Michael Bruhn har tidligere begrundet investeringslysten med tilflytningen til byerne og en stigende interesse for at bo til leje.

Ved grundstensnedlæggelsen blev der indstøbt et blyrør indeholdende dagens udgave af NORDJYSKE, eksemplarer af de aktuelle mønter samt tegninger over byggeriet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close