Nu kommer Kombardo Expressen

0
Den første Kombardo Expressen kører fra Aalborg 17. maj. Pr-foto
Første tur fra Aalborg til København 17. maj. Prisen begynder ved 139 kr

Kombardo Expressen kommer nu til Aalborg. Lynbussen har siden sommer sendt tusindvis af gæster mellem Aarhus og København, og nu sættes der busser ind på en ny direkte rute mellem Aalborg og København.

Kombardo Expressen er et samarbejde mellem færgerederiet Molslinjen og Herning Turist. Busruten blev sat i drift sommeren 2017 og blev på ganske kort tid en succes. På bare et halvt år gik ruten fra at køre 44 afgange ugentligt til hele 150 afgange om ugen.

– Vi vidste godt, at en direkte rute mellem Aarhus og København havde potentiale, men vi blev alligevel nok lidt overraskede over, hvor positiv modtagelsen var, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Kombardo Expressens succes fik flere byer til at henvende sig om muligheden for nye ruter – og særligt fra én by kom der mange opfordringer.

– Vi har hørt fra mange nordjyder, som gerne vil have Kombardo Expressen til Aalborg. Faktisk hørte vi fra så mange, at vi hurtigt kunne se, at der ville være muligheder i at tage bussen med til Nordjylland, siger Ronny Gasbjerg, direktør i Herning Turist.

Kombardo Expressen skal køre to ture frem og tilbage torsdag til mandag mellem Aalborg og København uden stop på vejen på nær den pause, som færgeturen mellem Aarhus og Odden byder på. Det betyder, turen kan klares på cirka fire timer og 45 minutter.

Prisen begynder ved 139 kroner, og salget starter i dag, 2. maj. Første tur køres den 17. maj.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close