Møllekvadrillen byder op til folkedans på Ridemandsmølle

0
Møllekvadrillen vil gerne have flere i gang med at danse folkedans, og det er valgfrit, om man vil danse i de traditionelle dragter eller i helt almindeligt tøj. Privatfoto
Vi ved alle, at motion er sundt og godt for krop og sjæl, og mange af os ved, at vi burde motionere noget mere, end vi gør.

Men hvorfor ikke kombinere det sunde med det sjove, i et fællesskab med andre, unge og ældre, til levende musik, på et godt dansegulv og til instruktion, så alle kan være med?

Den nye dansesæson i Møllekvadrillen skydes i gang torsdag 6. september klokken 19.30. Den første gang indledes med trinkursus klokken 18.30.

– Folkedans i Møllekvadrillen er hverken gammeldags eller kedeligt, men derimod socialt og sjovt, understreger foreningen. Det er gymnastik for både hjerne, ben og sjæl, og så er det en sportsgren, hvor alle aldersgrupper kan være sammen på samme hold.

Der danses pardans, kredsdanse og desuden 2, 3, 4 og 5 pars danse og af og til på rækker. Det er ikke nødvendigt at møde op med en partner.

Har du altid tænkt, at du ikke kan danse, så vil Møllekvadrillen vise dig, at du kan. Samarbejdet mellem dansere, spillemænd og instruktør gør, at de gamle danse igen får “ben at gå på”. Der danses i helt almindeligt tøj, så dragter er ikke tvang, men festtøj for dem, der har lyst til det.

Yderligere oplysninger findes på www.moellekvadrillen.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close