Menneskeskabt naturperle Møllehallens Fiskesø har noget til både sjælen og maven

0
Møllehallens Fiskesø ligger op til Ferslevvej.
Når man træder ind under skiltet “Møllehallens Fiskesø”, ser man en menneskeskabt naturperle.

Søen er omkranset af høje træer, der skærmer for vind og støj. Græsarealer og stier er velplejede og der er bænke og borde mange steder rundt om søen.

Møllehallens Fiskesø er en put & take-sø og dermed en erhvervsvirksomhed, beliggende på Ferslevvej nr. 1 og tæt ved den larmende motorvej.

Fiskesøen er på ca. 3000 kvm og tre-fire meter dyb, og her kan lystfiskerne fange regnbueørreder mellem halvanden tre kilo – måske endnu større.

Her findes også en butik hvor man kan købe fiskekort. Der er også renseplads og toiletter.

Opsynsmand gennem de sidste fem år Leo Pedersen og hans hund Ronya kommer dagligt ved søen for at pleje og vedligeholde alt. Engang imellem snupper de også en regnbueørred med hjem.

Leo Pedersen fortæller, at der dagligt kommer lystfiskere til stedet, dog nok flest op til weekender.

Her er ingen fangstgaranti, siger Leo Pedersen, men han fortæller, at der ofte tilføres nye fisk;

– Der er altid muligheder. I dag, hvor solen står højt på himlen og det er varmt, så er fiskene ikke så ivrige efter at bide på krogene.

Området er særdeles familievenligt med de mange borde og stole, hertil kommer også en fin lille legeplads.

Ved besøget møder vi Niels Mikkelsen fra Svenstrup, som ofte besøger fiskesøen, både med og uden fiskestang.

– Det er en god dag, når jeg fanger én regnbueørred på halvanden til to kilo, som efterfølgende bliver røget derhjemme på grillen, siger den glade lystfisker.

Fra Aalborg er kommet Anders Zon Christensen og hans nevø Morten Riel. Det er længe siden Anders sidst har været ved Møllehallens Fiskesø. Mon ikke det er i dag, det lykkedes at fange et par fisk. Udstyret ser ud til at være i orden. Den erfarne lystfisker kan da også fortælle inspirerende om tidligere store fiskeoplevelser i Mexico, hvor der blev fanget både tun og barracuda. I dag går han efter regnbueørreder.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close