Kilehuse og kanthuse i Sofiendal Enge

0
Byggeriet er præget af diversitet. Til venstre kilehusene, som placeres ud mod den grønne kile. Til højre kanthusene. Tegning: Krogh Arkitektur
På tirsdag tages det første spadestik til et af de allerstørste enkeltstående private byggerier, som opføres på én gang. Det er i Sofiendal Enge, hvor der skal opføres 427 boliger med PenSam som bygherre og Kuben Management, som rådgivere.

Jeppe Vamberg Andersen fra Kuben Management fortæller, at hele byggeriet deles op i otte etaper med start på en ny etape hvert kvartal. Tilsvarende vil etaperne blive afsluttet hvert kvartal, så der løbende sker en indflytning.

– Vi satser på, at de første kan flytte ind til februar 2019, fortæller Jeppe Vamberg Andersen.

Ved udgangen af 2020 ventes hele byggeriet at være afsluttet.

I følge Jeppe Vamberg Andersen er det umiddelbart meningen, at boligerne skal sælges.

– Forstået på den måde, at der også kan blive tale om udlejning. Har du eksempelvis 100 mio. kr. til investering, kan du købe et antal boliger, som derefter kan lejes ud, forklarer han.

Byggeriet vil omfatte både lejligheder og rækkehuse.

Jan Krogh, der har tegnet byggeriet, fortæller, at hele projektet er rettet ind efter den grønne kile, som strækker sig fra Ny Nibevej til Aalborg Zoo. Og så vil byggeriet være præget af diversitet.

Ud mod den grønne kile placeres de såkaldte Kilehuse. Ved stamvejen til bebyggelsen kommer der lejligheder i en mere traditionel forstand – de såkaldte kanthuse. Og endelige rækkehuse i op til tre plan.

– Bygherren har lagt vægt på både arkitektur kvalitet, og det er dejligt, siger arkitekt Jan Krogh.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close