Kender du Wagners sø?

0
Guldbækstien deler sig
Næsten overfor AKAFA på Svenstrup Skolevej finder du nedgangen til Guldbækstien – en sand naturperle næsten midt i Svenstrup.

Tager man trapperne og går til venstre møder man en pumpestation som forstyrrer freden en anelse, men gå videre af den smalle sti.

Inden længe er man midt i et natureldorado med søen på højre hånd.

Det er et af de smukkeste steder man kan tænke dig.

Her ganske få meter fra befærdet vej er ro og fred, søen er spejlblank dog brudt af fiskenes aktivitet, ændernes rappen, fuglenes sang og frøerne kvækken.

Dette smukke steds ejer er Erik Wagner og han fortæller at, der på det ét hektar store område tidligere har været gravet tørv.

For 40 år siden lod han søen udgrave, her hvor der tidligere var mange små mosehuller.

Beplantningen er efter de mange år nu moden til udtynding, hvilket ses af flere store brændestabler.

Erik Wagner fortæller også at, der i søen findes både karper og gedder, som man er velkomne til at fiske efter.

Ænderne derimod fordrer han på hjemadressen Vestermøllevej 4.

I 2009 blev Guldbækstien etableret på initiativ af Grøn gruppe i Svenstrup.

Stien snor sig fra Øster Møllevej overfor Svanemølleparken langs Guldbækken frem til broen, hvor den deler sig; til højre ud i mosen mod P-pladsen ved Langdyssen og til venstre mod Svenstrup Skolevej forbi Erik Wagners sø.

Store dele af stien løber gennem den sumpede mose, hvor der er udlagt gangbroer så alle kan færdes tørskoet.

Det er netop gangbroerne der gør denne lille vandretur så unik.

Uden broerne ville det smukke moselandskab ikke være tilgængeligt.

Desværre ser det ud til at ikke voldsomt mange benytter denne mulighed, idet der ikke er slidt ret meget på stierne.

Besøg søen eller gå en tur på Guldbækstien, der i øvrigt fortsætter som en trampesti helt til Godthaab.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close