Judo leges ind i Aalborg

0
Der er også plads til sjov, når Michael Bohnstedt træner de yngste. ?Foto: Hans Ravn
Judo er en kampsport, men det er også leg. I hvert fald, når Michael Bohnstedt instruerer sine “elever” i Aalborg Judoklubs lokaler på Konvalvej. Hver tirsdag mødes de, de fem-syv årige og Michael Bohnstedt. En del forældre sidder i cafeteriet og kan gennem det store vindue følge de små judokaer.

– Vi skal lege sporten ind i dem, fortæller Michael Bohnstedt, som glæder sig hver gang det lykkes at lære børnene bare en af de mange og svære judo-teknikker. Men der er også plads til pjat. Det afslører latteren fra det store lokale.

Når Michael Bohnstedt taler om, at judosporten skal leges ind i børnene er det ikke kun en poppet udtalelse. Han ved, hvad han taler om. I over 40 år har judosporten været en meget stor del af hans liv. Lige nu er han formand på 11. år og instruktør for børn mellem fem og syv år. Det store arbejde, han har udført medførte, at han i år er belønnet med SIFA’s idrætslederpris.

– Det kom som en kæmpe overraskelse for mig. Det varmer virkelig, siger Michael Bohnstedt.

Judo er i Danmark – og i øvrigt også i de andre nordiske lande – en lille sport. Michael Bohnstedt kom i gang, fordi han havde en bror, som gik til judo.

– Jeg var fysisk stærk, og det fandt mig let at dyrke judo, siger han.

– Det er en sport, som hurtigt går i blodet. Det er en individuel sportsgren, hvor det kun er op til dig selv, hvordan du klarer det. Men i klubben og ved stævnerne møder du andre, fortæller han og tilføjer, at for ham har judo været sporten lige siden 1973.

Det er blevet til både jyske og danske mesterskaber. Og trods sine 59 år er han stadig aktiv. Dertil kommer bestyrelsesarbejde og jobbet som instruktør – det hele naturligvis ulønnet. Ingen i klubben får løn.

– Personligt har jeg stor glæde ved at give det videre, som jeg selv har lært, siger Michael Bohnstedt, som er meget glad for at arbejde med de yngste børn.

– Judosporten bidrager til deres motoriske udvikling. Tidligere klatrede børn i træer og fik på den måde udviklet motorikken. I dag er de meget mere stillesiddende, men kan heldigvis få hjælp af judosporten, siger han og tilføjer, at sporten også spiller en vigtig rolle i udviklingen af det sociale liv.

– Ingen tvivl om, at vi kan give børnene et øget selvværd, mener Bohnstedt.

Judo er en kampsport, selv om judo betyder “den milde vej”. Michael Bohnstedt er lidt ked af, at ordet kampsport giver forkerte associationer – noget brutalt. Intet er mere forkert. Judo består primært af kastetekniker og holdegreb.

– Sporten består af en række komplicerede tekniker, som det tager lang tid at lære. Det tager 10 år at opnå det sorte bælte, fortæller Michael Bohnstedt.

Og judosporten er stort set forskånet for alvorlige skader, og der er kun få. Antallet af skader i judo er på niveau med antallet i bordtennis.

– Alt hvad der kan medføre skader er pillet ud af sporten, og overtræderne man reglerne i forbindelse med en kamp, medfører det øjeblikkelig udelukkelse. Når vi er i kamp, bliver vi aldrig uvenner, lyder det fra Michael Bohnstedt, som ikke er bleg for at kalde judo en fantastisk sport.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close