Højvangsskolen bedst til innovation

0
De fire forslag til bæredygtig udvikling i Svenstrup og Godthåb, blev vældig godt modtaget. Privatfoto
7. a vandt første præmie i konkurrence mellem 11 skoler i Aalborg Kommune

De er innovative, fremsynede og fulde af ideer, den nu afgående 7. a på Højvangsskolen i Godthåb.

De har været i konkurrence med 10 andre klasser fra andre skoler i Aalborg Kommune om at præsentere ideer til bæredygtig, innovativt iværksætteri i nærområdet.

Efter en uges projektarbejde præsenterede klassen fire projekter, der blev bedømt af et panel af repræsentanter fra forvaltningen i Aalborg Kommune.

Klassen fra Højvangsskolen havde blandt andet tænkt tanker om et frigymnasium ala friskole-tankegangen, med undervisningsmæssigt fokus på grøn energi og bæredygtighed i og omkring Hammerværkets vandområder.

Et andet initiativ kunne ifølge klassen være E-sports-træningscenter der skulle få unge professionelle E-sportsudøvere til at bosætte sig i Svenstrup/Godthåb-området.

Der var også forslag om en grøn café for unge. Det skal være et sted med aktiviteter for unge, og med et bæredygtigt fokus som f.eks. “mad for skrald”: -aflevér en pose med skrald samlet i naturen og vælg gratis bestemte varer fra cafeens menu.

Endelig havde klassen et forslag om en robot-central. Her skal være udvikling, vedligeholdelse, produktion og daglig drift af skraldopsamlende robotter, der ville kunne holde naturen i og omkring Svenstrup og Godthåb ren og pæn, da de oplevede at, folk smed for meget skrald på gaden og i skovområderne i nærområdet.

Præmien for de flotte tanker var, at forvaltningen sendte en isbil ud til skolen med en gratis is til samtlige elever fra 7.a.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close