Folkemusiktræf i Rebild

0
På scenen i det store telt vil der være nonstop musik fra 13 til 22. Foto: Tommy Nielsen
Otte grupper af folkemusikere sætter hinanden stævne lørdag 30. juni i Rebild Bakker. Da står nemlig Museum Rebild, Rebild Spillemandslaug og Rebild Kvadrillen bag årets folkemusiktræf.

Træffet afvikles i Rebildselskabets store festtelt, samt det lille husflidstelt ved museet og i museets sal. Alle kan købe billet til træffet, hvor der vil være musik fra 13 til 22.

De otte spillemandsgrupper og -lav, leverer på skift musikken non stop i det store telt. I programmet er indlagt en times fællesspil, hvor alle grupperne spiller sammen og giver en gang forrygende dansemusik.

De medvirkende grupper og lav er Himmerlands Danse- og Spillemandslaug, Vestjysk Musik og Dans, Op’lev Harmonikavennerne, Frederiksens orkester, Rebild Kvadrillen med kvadrille-orkesteret, Nibe Harmonikaklub, Spillemandskredsen Nordjylland samt værterne Rebild Spillemandslaug.

Der vil være musik til gammeldans, folkedans og lidt mere moderne rytmer, en foxtrot og tango.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close