Føtex giver mad væk

0
Der var kø, da Føtex i Vanløse sidste år begyndte en tradition med at uddele gratis julemad - i år har uddelingen bredt sig til seks steder i landet - herunder i Slotsgade i Aalborg.PR-foto
Frivillige medarbejdere i Slotsgade deler julens overskudsmad ud til trængte familier juleaftensmorgen

Det skal være jul for alle.

Derfor uddeler Føtex i Slotsgade om morgenen 24. december madvarer, der er i overskud, til trængte familier. Maden samles ind fra en stribe Føtex-butikker i byen.

Overskudsvarerne er mad, som ikke er blevet solgt, når Føtex lukker butikken 23. december og som ikke kan holde sig til efter juledagene. Juleaftensmorgen bliver maden delt ud i poser efter først-til-mølle fra kl. 09.

– Den 24. december er noget ganske særligt, og kan vi være med til at sprede juleglæde og give en række borgere en god start på juleaften, så er det hele indsatsen værd. Vi håber, at så mange som muligt vil få glæde af de varer, vi kan få skrabet sammen fra de omkringliggende butikker, siger Føtex’ direktør Thor Jørgensen.

Han opfordrer folk til at respektere, at maden går til dem, der har allermest brug for det, da Føtex ikke på forhånd kan garantere, hvor meget mad, der er at dele ud, eller om der blandt madvarerne vil være de klassiske julevarer.

Overskudsvarerne er samlet ind fra fire omkringliggende Føtex-varehuse i Aalborg Øst, Eternitten, Hasseris og Nørresundby. Til at uddele varerne har medarbejdere fra Føtex meldt sig frivilligt til at give en hjælpende hånd. Faktisk har flere af dem været i gang hele natten med at sortere og pakke varerne, så de kan stå klar med juleuddelingen den 24. december.

Juleuddelingen af overskudsvarer startede sidste år som et lokalt initiativ i Føtex Vanløse, hvor varehuset oplevende en overvældende interesse og decideret lovestorm på Facebook.

I år er erfaringerne fra Vanløse så brugt til at brede juleinitiativet ud i hele landet, hvor 57 Føtex-butikker donerer sit overskudsmad, som bliver samlet og uddelt i seks byer: Aarhus, Aalborg, Vejle, Odense, Vanløse og Albertslund.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close