Første skoledag på Gregers Krabbe Frisk

0
Snoren klippes over. Privatfoto
Tirsdag 14. august var en stor dag for de nu 101 elever på Gregers Krabbe friskolen i Aarestrup. Dagen begyndte med, at alle var samlet på biblioteket. Her blev der budt velkommen og sunget fællessang, og der var navneopråb. Derefter blev alle de nye elever og deres familier budt velkommen. Lærerne introducerede sig selv, nye som gamle, hvorefter alle elever gik i klasserne.

Og det var spændende – måske især for flokken af børn, der startede i børnehaveklasse, som det stadig hedder på Gregers Krabbe.

I pausen var alle samlet til indvielse af den nye legeplads. Skoleleder Lars Overgaard holdt en tale, snoren blev klippet over, og så kunne børnene, små som store, afprøve legepladsen, som blandt andet er udstyret med en forhindringsbane og et stort klatretårn.

Der var kagemand til alle. På kagerne stod skolens motto, som lyder: “Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele”.

Også børn fra Gregers Krabbe Naturbørnehave og vuggestue deltog i indvielsen og fik lejlighed til at afprøve legepladsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close