Flot fremmøde til standerhejsning

0
Bruno Andersen byder velkommen. Foto: Bruno Andersen
Solen skinnede over SGIF’s tennisanlæg ved Svenstrup Skolevej lørdag 6. maj, og ikke færre end 25 personer var mødt frem til den traditionsrige standerhejsning. Nogle for at indlede sæsonen og andre for at afprøve en ny sportsgren – måske var tennis noget?

Tennisudvalgets formand Bruno Andersen fortæller, at udvalget og indbudte medlemmer forud for sæsonstart havde udlagt nyt grus på banerne, der var blevet tromlet og fejet, linjerne repareret og vibreret, blade fjernet, vindskærme opsat og vandingsanlægget var klargjort. Også klubhuset havde fået en overhaling så alt skinnede om kap med solen.

– I den kommende sæson skal spillerne selv vedligeholde baneanlægget, hvortil alle har nøgle. Økonomien er stram, så vi forventer, at alle giver en hånd med, siger Bruno Andersen.

– Heldigvis har vi gode sponsorer – Arla og SparNord – som sidste år bidrog til udskiftning af nedslidt materiel. På ønskesedlen står stadig et nyt vandingsanlæg.

SGIF tennis er ikke tilmeldt turneringer, men ønsker nogle af spillerne at deltage i en turnering, kan man orientere sig på hjemmesiden www.sgifklub.dk. Her findes også diverse oplysninger om spilletider, kontingent, booking og andre praktiske oplysninger.

Hen over sæsonen vil der blive afholdt fællesspil, grillarrangement og hvad kreativitet og kræfter ellers rækker til, fortæller Bruno Andersen, der i øvrigt blev udnævnt til årets SGIFer i 2017.

Det har tidligere været på tale, i forbindelse med Arla’s udbygningsplaner, at flytte tennisanlægget til idrætspladsen ved Højvanghallen. Disse planer er tilsyneladende stillet i bero, så SGIF og tennisudvalget forventer at blive på den dejlige plet midt i Svenstrup.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close