Festival om bæredygtighed har aldrig været større

0
Grøn Scene på Aalborg Havnefront gentages i år. Privatfoto
Hvad er det der bæredygtighed? Det kan man ret sikkert få svar på, når årets Bæredygtighedsfestival løber af stablen 8.-15. september – med ikke mindre end 180 aktiviteter for børn og voksne i løbet af ugen.

I år spiller Aalborg Havnefront en central rolle i Bæredyghedsfestivalen, der i øvrigt har programpunkter i det meste af byen.

Festivalen skydes i gang med en stor åbningsdag lørdag den 8. september langs Aalborg Havnefront fra klokken 10.00-15.00.

Allerede fra klokken 10.00 bliver der inviteret til gratis, økologisk morgenmad til de første 150, og åbningstalen bliver holdt af blandt andet Mogens Lykketoft.

Festivalen, der i år har FN´s Verdensmål som omdrejningspunkt, handler ganske enkelt om at blive inspireret til at gøre hverdagen lidt mere bæredygtig ved små eller store skridt.

Og programmet, der løber over en hel uge har aldrig været større, bekræfter Heidi Lyhne Jensen, der er projektleder hos Center for Grøn Omstilling, der er tovholder på festivalen.

– Det er fantastisk at se, hvordan økologi og bæredygtighed er gået fra at være sådan lidt hemmeligt og for de få til noget, de fleste mennesker har et forhold til, siger Heidi Lyhne Jensen, der ikke lægger skul på, at hun er godt tilfreds med det lagte program.

– Vi er i det hele taget rigtigt glade for det program, vi har lagt, men skal jeg fremhæve et par punkter, jeg særligt glæder mig til, så er det for eksempel vores eget arrangement “Mads og Dilemmaerne, ” hvor Mads Steffensen skal diskutere en række grønne dilemmaer – som man kender det fra “Mads og Monopolet,” siger Heidi Lyhne Jensen.

– Og så er jeg altså også spændt på, hvordan børnene tager mod ideen om bytteskabet, siger hun.

– Det er jo en fed ting, hvis vi allerede kan få dem til at tænke bæredygtigt fra de er helt små.

Utzonparken, Honnørkajen og Toldbod Plads danne rammerne for et stort bæredygtighedsmarked, og i et stort telt på Honnørkajen er der ligeledes aktiviteter hele ugen på den såkaldte Grønne Scene.

Ugen byder i det hele taget på masser af muligheder rundt om i byen for at høre om nye haver, der er vilde med vilje, der er mulighed for en tur i en bæredygtig båd som skraldepirat, der kan byttes legetøj i et bytteskab, man kan deltage i kørestolsbakset, prøve kræfter med mosgrafitti, smage på lokal, vegansk og økologisk mad, høre om bæredygtig transport, byggeri og energi.

Igen i år skal en håndfuld grønne virksomheder desuden fremlægge deres ideer til bæredygtige produkter foran et panel i Løvens Grønne Hule, ligesom der som altid bliver uddelt en bæredygtighedspris.

Du kan finde hele programmet på http://www.bæredygtighedsfestival.dk/

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close