Et koldt pust i varmen

0
En varmepumpe kan også give kulde, når hedbølgen rammer. PR-foto
Hele Danmark gisper i sommervarmen, og ofte er det umuligt at undslippe heden – selv hvis man bevæger sig indenfor i sit eget hjem.

– En løsning kan være at investere i en luft/luft varmepumpe. De fleste af de nyere pumper kan nemlig også køle og på den måde sikre et behageligt indeklima, siger Søren Rise, chefkonsulent hos TEKNIQ Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og vvs-installatører.

Især mange sommerhusejere har allerede valgt at udskifte den traditionelle elradiator med en såkaldt luft/luft-varmepumpe, som både sikrer billigere varme og altså samtidig fungerer som et billigt airconditionanlæg.

– Men også helårsboliger kan nyde godt af en luft/luft varmepumpe, når det gælder om at komme gennem sommeren uden alt for meget sved på panden, siger Søren Rise.

Hvis man vil have det ønskede udbytte af at investere i en varmepumpe, er det dog ifølge TEKNIQ vigtigt, at man som forbruger ser sig godt for på et marked præget af hård konkurrence og (lidt for) gode tilbud.

– Der findes utroligt mange forskellige mærker på markedet – også af den lidt for billige slags. Som almindelig forbruger kan det være svært at gennemskue, om den enkelte pumpe kan levere det resultat, man ønsker og har brug for – både når det gælder varme- og køleeffekt. Derfor kan det være fristende at springe på det første og bedste tilbud på nettet eller i det lokale byggemarked, siger Søren Rise og uddyber:

– Som tommelfingerregel er det derfor en god idé at holde sig til de varmepumper, man kan finde på varmepumpelisten (www.sparenergi.dk/varmepumpelisten). Her optræder kun pumper, der overholder alle lovkrav og som er testet på et uafhængigt testlaboratorium, siger han.

Samtidig anbefaler han, at man som boligejer konsulterer en fagmand, inden man kaster penge efter en varmepumpe.

– Det er vigtigt, at pumpen er dimensioneret, så den leverer det ønskede resultat og indeklima. Det kan en autoriseret installatør hjælpe dig med, ligesom han kan sikre, at pumpen fungerer optimalt og bliver ved med at gøre det, når den er sat i brug. Samtidig så findes der faktisk en række forskellige støttemuligheder, når man energirenoverer sit hjem eller sommerhus. Og her kan installatøren være med til at guide dig sikkert gennem tilskudsjunglen, forklarer Søren Rise.

Hvad er en varmepumpe?

En billig og driftssikker måde at få opvarmet hjemmet på.

Hvis du allerede har et olie- eller gasfyr, vil en luft/vand-varmepumpe i langt de fleste tilfælde være den bedste løsning.

Nye luft/vand-varmepumper har en god virkningsgrad og et lavt støjniveau.

Luft/luft-varmepumper kan kun benyttes til opvarmning og afkøling af bygninger, de kan ikke levere varmt vand. Denne type pumper er især velegnede i sommerhuse, eller hvis man ønsker at kunne køle huset ned på varme dage.

Det koster en varmepumpe

Pris for luft/luft varmepumpe til store sommerhuse: Cirka 20.000 kr.

Pris for luft/vand-varmepumpe til hus på 112 m2: Cirka 105.000 kr. inkl. installation.

Besparelse i forhold til ældre oliefyr: Cirka 9.000 kr. om året.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close