Engen øst for jernbanen bliver endnu mere spændende

0
De sortbrogede grise er sat til salg.
Der er kommet kreaturer på det store engareal øst for jernbanen, hvor de græsser lystigt. Der er tale om én tyr, to køer og en kalv af racen langhåret højlandskvæg med lange flotte horn. Dyrene er meget fredelige, så publikum kan roligt gå tur i det 18 hektar store naturområde.

Naturplejer Jacob Dissing har grundet sygdom solgt sine mange dyr, kvæg, geder og grise, til Troels Højgaard Engemand, der også overtager brugen af Frede Nielsens engarealer.

Troels er 31 år har en landbrugsuddannelse på sit CV og har adresse på Egemarksvej i Svenstrup. Han driver egen virksomhed med landskabspleje med speciale i træfældning og rodfræsning. Brolægning beskæftiger han sig også med. Troels Højgaard Engemand er ydermere personlig plejer på et bosted, men alligevel bliver der tid til have et dyrehold, som udsættes til naturpleje på flere arealer i og omkring Svenstrup.

Med tiden vil der ske en udskiftning af det skotske højlandskvæg med Gallowaykvæg og islandske heste, som for begges vedkommende er meget publikumsvenlige. Gederne og grisene i stalden på Svenstrup Banevej skal sælges og lokalerne indrettes til savværk.

Troels fortæller videre, at Frede Nielsen har planer om anlæggelse af nogle stier på engen frem til de to små søer og her opsætte bænke og måske endda borde, så besøgende kan sidde midt i den skønne natur og nyde det medbragte.

Afgræsningen af engarealet skaber gode vilkår for mange engplanter, hvoraf der findes flere sjældne arter, som følges tæt af Danmarks Naturfredningsforening og Grøn gruppe i Svenstrup.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close