Drøn på Nibe Street Park

0
Mads Pedersen har arbejdet hårdt og længe på at få lov at udfolde sig i Nibe Street Park, og det har han så brugt hele sommeren på. Godt 300 nibenitter var kommet for at støtte op om åbningen af parken, hvor man både kan skate, spille beachvolley og -fodbold samt køre BMX-cykel. Foto: Kim Dahl Hansen
Hvad der startede som en strøtanke hos to drenge, der endnu ikke var teenagere, er nu blevet til virkelighed. For to et halvt år siden irriterede dengang 12-årige Mads Pedersen og Mads Rask sig over, at de skulle hele vejen til Aalborg for at køre på løbehjul på ramper.

Faktisk blev de så irriterede, at de med lidt forældrehjælp udformede et brev til kommunen. I det brev bad de om at få lov til at dyrke deres hobby hjemme i Nibe.

Nu er Nibe Street Park så officielt indviet, og det er slut med at være afhængig af transport til Aalborg for at dyrke deres hobby. Parken har været tilgængelig siden starten af sommerferien – og det er blevet udnyttet.

– Nogle dage er jeg her 10 timer i træk, siger den nu 14-årige Mads Pedersen.

Han har været med inde over projektet fra start til slut, og han har været med til godt 20 møder, hvor der er blevet planlagt alt fra udformning til underlag.

Arbejdet har givet pote, og den unge skater kan endelig folde sig ud.

– Det er en mega god park! siger han og oplyser, at der hele sommerferien har været masser af skatere i alle aldre, og parken har endda kunne trække skatere hele vejen fra Aalborg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close