De første 50.000 kr. afleveret

0
Fra venstre forfatterne Anders Fuglsang og Rasmus Prehn, Parasollens leder Søren Jensen og forlagsdirektør Christian Made Hagelskjær. Foto: Lasse Sand
Der var både kaffe og kage og stemningen var varm og helt i top, da folkene bag bestseller-bogen “Det brune Aalborg” fredag eftermiddag mødte op på Cafe Parasollen, det alkoholfrie spise- og værested på Boulevarden, med en økonomisk hjælpende hånd.

De tre bag bogen, forfatterne Rasmus Prehn og Anders Fuglsang samt forlagsdirektør Christian Made Hagelsjær, havde 50.000 kr. med, som er overskuddet fra salget af bogens første oplag. Det var på 2000 eksemplarer – og de er revet væk.

– Der kommet et nyt oplag på 1000 eksemplarer. Dem skal vi nu have solgt, og så bliver der nogle tusinde kroner flere til Parasollen. Jeg tør ikke sige hvor mange. Salget af bogen vil naturligt klinge af, men der bliver nogle tusinde kroner flere til Parasollen, siger Rasmus Prehn, som roser Parasollen for en fantastisk indsats overfor hjemløse og misbrugere.

– Vi ved, at lederen af Parasollen sætter en ære i at kunne servere et måltid varmt mad for en 20’er. Det kan kun lade sig gøre med et økonomisk tilskud. Parasollen er sammen med de andre steder, hvor hjemløse of misbrugere får en fantastisk hjælp, med til at gøre Aalborg til landets førende hjemløse-by, siger Rasmus Prehn.

Både de to forfattere og forlaget Mærkedal, som udgiver bogen, er overvældede over den store interesse, der har været for bogen.

– Der handler meget om nostalgi. Et besøg på et af de brune værtshuse forbinder vi med en sjov oplevelse. Det er bare noget særligt, siger Rasmus Prehn.

– Selv om det ofte er folk oppe i årene, der kommer på de brune værtshuse, så er det også blevet populært hos de unge. De kommer naturligvis ofte på de moderne cafeer, men de kan også li’ de ældre værtshuse, tilføjer han.

Selv om det ville være fristende at følge op på succes’en og sende “Det brune Aalborg 2” på gaden, så sker det næppe.

– Det bliver i hvert fald ikke lige nu, men man kan selvfølgelig aldrig vide om nogen tid. Det har været virkelig sjovt at være rundt og samle informationer og skrive bogen, som skal opfattes som en kærlighedserklæring til Aalborg, lyder det fra Rasmus Prehn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close