DBUs pigetalenter kom på kunstgræs

0
30 piger fra U14 talentholdet var på besøg sammen med deres fem trænere. Privatfoto
DBU Nord havde søndag den 4. februar lejet spilletid i 2 x 1,5 time på SGIFs nye kunstgræsbane. Det var 30 piger fra U14 talentholdet, som sammen med deres fem trænere var på besøg.

SGIFs spillere og trænere og andre interesserede var inviteret til at overvære træningen af de talentfulde piger. Det siges, at interessen for kvindefodbold er stigende bl.a. grundet landsholdets flotte EM-sølvmedalje i 2017, men eksakte tal kendes ikke.

Derudover inviterede DBU Nord til et indlæg fra en mentaltræner, som tidligere har været tilknyttet DBU, først rettet mod forældrene om hvorledes de kunne støtte deres talentfulde børn og unge. Efterfølgende rettede mentaltræneren sig mod de unge og fortalte om, hvordan de fik mest muligt ud af deres talent.

Svenstrups U14 og U15 piger træner allerede nu på det nye baneanlæg onsdage kl. 17-18.30, og her er interesserede velkomne til at komme at se på. Træner Thomas Østergaard vil gerne have endnu flere piger til fodbold, specielt i de yngre årgange fra U9 og op til U 13, hvor der slet ingen spillere er. Træneren fortæller, at der er standerhejsning lørdag den 3. marts, og her opfordres alle til at møde op – med eller uden fodboldstøvler.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close