DBU Fodboldskolen igen – igen på Svenstrup stadion

0
Arkivfoto: Michael Koch
For 26. gang afvikler SGIF (Svenstrup Godthaab Idræts Forening) i uge 32 mandag til fredag den traditionsrige DBU fodboldskole på idrætsanlægget ved klubhuset på Bautastenen i Svenstrup. Fodboldskolen er for alle interesserede piger og drenge, der født i årene 2003 – 2010.

DBU´s Fodboldskole er for alle, og træningsøvelserne er udformet således at du helt sikkert udvikler dine tekniske færdigheder og forbedrer dig som fodboldspiller, uanset hvad dit niveau er ved ugens start.

Deltagerne behøver ikke være medlem af en fodboldklub, og man behøver heller ikke at bo i lokalområdet.

Fodboldskolen er en uge med masser af fodbold i fem dage kl. 9 til 15. Spillerne opdeles i grupper med 16, der trænes af erfarne trænere. Hver gruppe tilknyttes en trænerassistent, som typisk vil være en U16 eller U19 spiller fra klubben med lyst til at udøve trænergerning og have med ungdom at gøre. Det overordnede ansvar for skolen har skoleleder Troels Grøn og trænerleder Henrik Grahl.

Der er den 23. maj tilmeldt 99 spillere, men der er plads til flere på årets fodboldskole. Ungdomsformand Mads Willum Høj Jensen opfordrer til at læse om tilmelding på www.dbu.dk/fodboldskole

Dette får elever på fodboldskolen: en uges spændende fodboldtræning, et tøjsæt bestående af T-shirt, shorts og strømper, en drikkedunk, et diplom for deltagelse, en unikt designet Select fodbold, frugt dagligt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close