Brunst og brøl i Lille Vildmose

0
Kronhjorten brøler.
Dagene bliver kortere, nætterne er kolde og klare, og fra vildmosens skove høres de dybe brøl. Der er efterår og brunst hos krondyrene i Lille Vildmose.

Den store pladshjort styrter rundt på brunstpladsen for med sin krop, brøl og styrke at forsvare sin status som pladsens stærkeste. Kun en gammel og stærk hjort kan forsvare sin plads og dermed retten til at parre sig med den gruppe af hinder, som han har samlet omkring sig. Mindre hjorte opholder sig omkring brunstpladsen med håbet om at kunne fravriste en hind fra pladshjorten, men denne opgave kan være med livet som indsats, for pladshjorten er med sit enorme gevir klar til at tage kampen op.

Dette urgamle skuespil kan opleves i september og oktober i Lille Vildmose. Normalt er krondyret aktivt i nattetimerne, men i vildmosens skove er der begrænset færdsel, hvorfor dyrene ofte er fremme i dagtimerne. Den største aktivitet opleves ved solnedgang i perioden medio september til medio oktober, og de dybe brøl fra hjortene kan høres overalt i mosen. Kolde og klare nætter stimulerer brunsten, og hjortenes brøl høres gennem hele natten.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close