Borgmesteren flytter til Svenstrup

0
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen flytter borgmesterkontoret fra Boulevarden 13 til Højvangskolen i Svenstrup 14. til 17. maj. Foto: Laura Guldhammer
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen flytter borgmesterkontoret fra Boulevarden 13 til Højvangskolen i Svenstrup 14. til 17. maj. Her vil han sammen med sin nærmeste stab tale med borgere og besøge forskellige institutioner og virksomheder.

Ugen skal blandt andet bruges til at besøge lokale institutioner og virksomheder og give områdets borgere mulighed for at hilse på Thomas Kastrup-Larsen og medarbejdere fra borgmesterkontoret.

– Jeg glæder mig til at komme til Svenstrup. Det er et område, der i disse år oplever en fantastisk vækst og har et meget spændende og driftigt erhvervsliv, lyder det fra borgmesteren, der fortsætter:

– Der sker jo rigtig meget i og omkring Svenstrup. Byen ligger lige i smørhullet mellem det pulserende byliv i City Syd og de naturskønne områder mod Godthåb og kommunens vestlige del.

Det er femte gang, Thomas Kastrup-Larsen flytter sit borgmesterkontor ud af Aalborg.

– Jeg ser frem til, at møde borgerne og høre mere om livet i Svenstrup. Både i forhold til de ting, der optager dem her og nu, men også i forhold til fremtiden og de muligheder, de ser for byen på den lange bane. Det er altid spændende og meget lærerigt at komme tæt på borgernes dagligdag, fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

Der bliver rig mulighed for at komme og tale med borgmesteren – enten, når der hver dag er åbent borgmesterkontor eller når Thomas Kastrup-Larsen besøger institutioner og virksomheder.

I forbindelse med borgmesterens besøg vil der blive arrangeret et borgermøde onsdag 16. maj kl. 19 til 21 på Højvangskolen under overskriften “Udvikling i Svenstrup – status og fremtidsperspektiver”.

Nærmere om mødetider og borgmesterbesøgets indhold følger i ugerne op til uge 20, som er ugen før pinse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close