BilligBlomst åbner i City Syd i april

0
BilligBlomst i City Syd er ved at tage form, åbningen er planlagt til 12. april. Foto: Kurt Bering
Navnet siger det sådan set ret klart; konceptet er billige blomster og planter, når BilligBlomst slår dørene op på Fiskene 20.

Byggeriet er godt i gang, og den store grund i City Syd kommer til at huse et havecenter med 6000 kvadratmeter under tag og 3000 kvadratmeter udendørs areal med fokus på haven.

– BilligBlomst laver ikke store udstillinger og så videre, vi stiller varerne op med en pris, og vi sælger det billigt, uden vi går på kompromis med kvaliteten, siger ejer Brian Reenberg.

BilligBlomst by Reenberg har allerede et stort havecenter i Tilst ved Aarhus, og at Aalborg er næste indsatsområde har især to årsager.

– Vi tror på, at et lavpriskoncept kan gøre sig her, siger Brian Reenberg.

– Og så er det nemmere for os at holde øje med, om alt er, som det skal være, når forretningen ikke ligger så langt fra Aarhus.

BilligBlomst er i sin nuværende form kun fire år gammel, men det begyndte som sommermarked på forskellige adresser i Aarhus for 10 år siden.

Brian Reenberg tager hvert år til østen og finder nyheder i krukker og tilbehør, ligesom der foregår stor aktivitet i Danmark og resten af Europa med indkøb af blomster og planter.

BilligBlomst i City Syd i Skalborg får omkring 15 ansatte, åbningen er planlagt til torsdag 12. april klokken 7.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close