Barsk krig i konfliktkøkkenet

0
Den 19. april slår Konfliktkøkkenet dørene op for et møde mellem det russiske og ukrainske køkken.
I virkeligheden kæmper Ukraine og Rusland om magt og landområder, men i Folkekirkens Hus midt i Aalborg nøjes “ambassadører” fra de to lande onsdag 19. april med at dyste i køkkenet.

Sammen vil de kreere en menu og servere middag for Konfliktkøkkenets deltagere, men samarbejdet stopper ikke ved maden. Efterfølgende vil Svetlana Dira fra Rusland og Svetlana Andersen fra Ukraine fortælle lidt om dem selv og deres forhold til konflikten, for Konfliktkøkkenet har fokus på de almindelige mennesker og deres liv – igennem mad, menneskemøder og vidensdeling.

– Vi har haft stor succes med Konfliktkøkkenet i Aalborg. Indtil videre har vi præsenteret USA versus Afghanistan, Indien versus Pakistan og Somalia, og hver gang har de været fuldt hus og mange positive tilbagemeldinger. Konfliktkøkkenet findes indtil videre kun i Aalborg, men vi er begyndt at få henvendelser fra interesserede andre steder i Danmark og udlandet, siger Catarina Bettencourt, der er en af to kvinder bag Konfliktkøkkenet.

Sidst på aftenen vil lektor Wolfgang Zank fra AAU fortælle lidt om baggrunden for konflikten mellem de to lande og tage spørgsmål fra salen. Foredraget foregår på engelsk, men der vil være mulighed for at stille spørgsmål på dansk.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close