Afsked med 18 elever på Lyngbjerggårdskolen

0
Så er der sommerfest for alle, inden alle elever drager på sommerferie. Foto: Erik Steffensen
Skolen gør klar til tage i mod 22 nye elever efter ferien

På Lyngbjerggårdskolen nøjedes man ikke med én fest som afslutning på skoleåret. Først var der dimission for 78 elever, familie og medarbejdere. Siden havde man den traditionsrige sommerfest for alle; i år med ikke mindre end 437 deltagere.

I sin tale til dimittenderne undrede skoleleder Dorthe Svenstrups sig lidt over, hvor tiden er blevet af,

– Nogle af jer 18 elever har været her i alle 10 år, andre er kommet til, hvilket kan give udfordringer, men vi siger i dag farvel til en velfungerende og homogen 9. klasse. Dimissionen er det allersidste, I skal opleve her på Lyngbjerggårdskolen. I skal sige farvel til skolen og vi skal sige farvel til jer. I vil ikke længere dukke op på trappen om morgenen for at deltage i morgensamlingen, sagde Dorthe Svenstrup blandt andet.

– Lærere på en grundskole har en unik mulighed, som ikke ret mange andre har: Vi kan se de usikre børn komme ind på skolen og følge dem, til vi kan de små voksne 10 år senere. Det er utrolig morsomt at iagttage.

Skolelederen fortalte også om sine iagttagelser under den daglige undervisning.

– Jeg har set stor nysgerrighed, interesse og I har turdet komme med input til lærernes undervisning. Jeg lagde tydeligt mærke til, at alle var trygge og turde sige det, de havde lyst til. Den livslange læring skal fortsætte, og der er udfordringer til alle. Det sværeste er måske de mange valgmuligheder. Det gør det svært at vælge. I har dog valgt, hvad I skal fortsætte med herefter. Det er super fint, sagde Dorthe Svenstrup og fortsatte:

– Det kræves af unge i dag, at man er omstillingsparat, kreativ, samarbejdsvillig, innovativ og i besiddelse af stor faglighed. Verden bliver mindre og mindre. Flere kommer til at arbejde i udlandet, måske for kinesiske, indiske eller brasilianske virksomheder. Der er dog stadig en del, der bliver i nabolaget til Godthåb.

Dorthe Svenstrup rettede også en tak til forældrene, hvoraf mange har gjort en stor indsats for skolen.

– Tak for den tillid, I har vist mig og os på skolen gennem de mange år.

Det sidste, dimittenderne skulle gøre på deres “gamle” skole var at plante et frugttræ, et æblekvædetræ. Træet er valgt af klasselærer Alice Hansen og vil være et frodigt minde som eleverne kan vende tilbage til.

Efter sommerferien begynder 22 elever i 0. klasse, og Lyngbjerggårdskolen har samlet 208 elever.

I ferien skal der foretages renovering i enkelte lokaler, samt udskiftes it-udstyr til undervisere og eleverne i 0. til 3. klasse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close